Forslag til miljøgodkendelse til Brændegård, Østermarie

Bornholms Regionskommune, Center for Miljø, Plan og Kultur, har modtaget en ansøgning om miljøgodkendelse efter husdyrbruglovens § 16 a for husdyrbruget Brændegård, Grammegårdsvej 4, 3751 Østermarie.

På baggrund af ansøgningen har kommunen udarbejdet et forslag til miljøgodkendelse.

Se forslaget her

Forslaget omfatter den eksisterende produktion af søer med tilhørende smågrise, polte og slagtegrise. Der søges om miljøgodkendelse af den eksisterende husdyrproduktion efter stipladsmodellen.

Der foretages ingen ændringer af staldanlægget eller det samlede produktionsareal, som fortsat udgør 4.944 m². Husdyrgødningen opbevares fortsat i ejendommens eksisterende gyllelagune. Den eksisterende gyllekøling, som blev etableret som ammoniakreducerende teknologi ved tidligere godkendelse, opretholdes uændret.

Det fremgår af forslaget til miljøgodkendelse, at Bornholms Regionskommune vurderer, at husdyrbruget kan drives i overensstemmelse med gældende regler, uden at det medfører væsentlige påvirkninger af miljøet eller omkringboende. Det vurderes endvidere, at projektet ikke vil medføre væsentlige påvirkninger af Natura 2000-områder eller arter omfattet af habitatdirektivets bilag IV. Forslaget til miljøgodkendelse indeholder de nødvendige vilkår for husdyrbrugets drift og anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT).

Lovgrundlag

Ansøgningen er behandlet efter § 16 a i husdyrbrugloven. Efter lovens § 55 kan kommunen først meddele miljøgodkendelse, når naboer, berørte parter og relevante organisationer har haft mulighed for at fremsende bemærkninger til forslaget.

Høring

Bemærkninger til forslaget

Forslaget til miljøgodkendelse sendes i offentlig høring i 6 uger. I denne periode har naboer, berørte parter, organisationer og øvrige interesserede mulighed for at fremsende bemærkninger til forslaget, inden Bornholms Regionskommune træffer endelig afgørelse.

Bemærkninger skal være Bornholms Regionskommune, Center for Miljø, Plan og Kultur, i hænde senest den 25. august 2026.

Bemærkninger kan sendes pr. e-mail til nmf@brk.dk eller pr. brev til:

Bornholms Regionskommune
Center for Miljø, Plan og Kultur
Skovløkken 4, Tejn
3770 Allinge

Ved henvendelse bedes journalnummer 25/10510 oplyst.

Personer og organisationer, der fremsender bemærkninger til forslaget, vil modtage en kopi af kommunens endelige afgørelse.

Vil du have mere information

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Helle Thers på mail Helle.Thers@brk.dk eller telefon 56 92 20 74.

Center for Miljø, Plan og Kultur

13 Jul

Forslag til miljøgodkendelse til Brændegård, Østermarie

Kategori

Høringer & offentliggørelser, Høringer

Dato

Offentliggjort 13. jul. 2026Frist 25. aug. 2026