Elektronisk faktura

Leverer du varer eller tjenesteydelser til kommunen, skal du være opmærksom på, at alle fakturaer skal sendes i elektronisk form.
Det skyldes at Folketinget har besluttet, at alle offentlige myndigheder og institutioner i stat og kommune skal modtage fakturaer i elektronisk form fra den 1. februar 2005.

Regionskommunen kan udskyde betalingen af en regning, der ikke er elektronisk og i OIOUBL format. Se krav til regningen nedenfor.

Om elektroniske regninger

Krav til elektroniske regninger. Få hjælp til at sende elektroniske regninger

Der er følgende muligheder:
På www.virk.dk kan virksomheden gratis indberette fakturaer til det offentlige.
Hvis du i din virksomhed har et økonomisystem, så kan det være at dette system kan sættes op til at sende E-fakturaer direkte til det offentlige, kontakt evt. din it-leverandør. 

Hvis din virksomhed ikke kan sende en elektronisk faktura:

Virksomheden kan købe et program, der kan generere regninger i OIOUBL eller virksomheden kan sende sin papirregning til et Læs-ind bureau, som omdanner den til en elektronisk faktura i OIOUBL-format. Se mere på www.virk.dk

Regningen skal altid være påført det EAN-nummer, som er opgivet ved bestillingen eller oplyst på anden måde.

Alle Regionskommunens virksomheder er tildelt sit eget EAN-nummer. For at være sikker på, at regningen kommer det rigtige sted hen på den hurtigst mulige måde, skal leverandøren sikre sig, at EAN-nummeret (samt evt. navn på bestiller) bliver oplyst i forbindelse med ordrebestillingen.

Se oversigt over EAN-numre til kommunen i boksen her på siden.

Det meddeles i forbindelse med ordrens afgivelse, hvilke oplysninger, der skal stå som reference.

SKAT har specifikke krav til fakturaens indhold. Læs mere om dette på Momsbekendtgørelsen (retsinformation.dk)

Digital Post

Log på med MitID ⬇︎

Læs om elektronisk faktura på virk.dk og find hjælp til at sende e-faktura

Oversigt over kommunens EAN nr.

Oversigt over EAN numre.pdf

Senest ændret 27. april 2026